Lav en intern kommunikationsstrategi der flytter forretningen

Lav en intern kommunikationsstrategi der flytter forretningen

Lær, hvordan du skaber en sammenhængende strategi for din organisations interne kommunikation

60 % af alle virksomheder har ikke en langsigtet strategi for deres interne kommunikation. Det tal bør vi arbejde på at sænke, så den interne kommunikation får lettere ved at prioriterer de opgaver der giver mest værdi for forretningen. Det handler både om at sikre troværdig og veltilrettelagt kommunikation, men også om kommunikationsmedarbejdernes trivsel.   

 På dette kursus ser vi på, hvordan du skaber en sammenhængende strategi for din organisations interne kommunikation og hvordan det bidrager til at din organisations succes.  

Om kurset

Du har helt sikkert styr på alt det basale med budskaber, målgrupper, kommunikationsplaner osv. Vi kommer derfor til at styrke dine evner som rådgiver. På kurset lærer du især, hvordan du hjælper dine ledere med at fremstå troværdige – både i hverdagen og når kriserne presser sig på.

At arbejde med lederkommunikation tager tid, det er ikke nær så synligt som at producere en masse og resultaterne vil tage længere tid om at blive synlige. Men kurset her er er en mulighed for dig som intern kommunikatør, hvis du gerne vil efterlade et stærkt indtryk. Det kan forandre måden du bliver set på som kommunikatør og de samtaler du bliver involveret i.  

  Det får du med hjem

·       Viden om den seneste forskning indenfor lederkommunikation 

·       Nye værktøjer til at rådgive og træne ledere i kommunikation  

·       En mini beredskabsplan til intern krisestyring 

·       Første bud på et nyt design af lederkommunikationen i jeres organisation  

Programmet

Sådan hjælper vi lederne med at bedrive god intern kommunikation

Vi starter med at se på hvornår og hvordan vi bedst kan bruge lederne som intern kommunikationskanal? Vi undersøger hvad der sker med de corporate budskaber vi beder dem om at overbringe? Og så ser vi på hvad de ledere der gør det godt, gør.  

Krisekommunikation i intern kommunikation

De kommunikatører der arbejder med pressehåndtering, har helt sikkert en krisekommunikationsplan klar i skuffen. Det samme er sjældent tilfældet når det handler om intern kommunikation. Men en god rådgiver har tænkt forskellige scenarier igennem og er klar til at rådgive den leder der måske står med en meget utilfreds medarbejdergruppe efter en fyringsrunde, eller ved hvad processen er hvis der opstår en betændt sag i pressen. Vi ser på mulige kriser og hvordan vi kan rådgive de ledere der skal kommunikere internt.  

Design af lederkommunikationen 

Vi tegner de første streger i forhold til hvordan lederne bedst bruges som kanal for intern kommunikation i jeres organisation. Hvordan bliver de brugt i dag? Hvilke erfaringer har I? Hvad fungerer? Hvad fungerer ikke? Kunne andre modeller komme i spil? Hvad er din rolle og hvilke kompetencer skal du oparbejde?  

Nogle af disse spørgsmål skal der arbejdes videre med imellem de to kursusgange. 

 Lær at styrke ledernes kommunikationskompetencer

Vi klæder dig på til at hjælpe dine ledere til at blive bedre til at kommunikere når de skal præsentere foran deres medarbejdere. Derfor skal du på egen krop prøve kræfter med præsentationsteknik.

Du får nogle simple, men vigtige tips til at blive meget bedre til at komme ud over ”scenekanten”. Denne del af workshoppen bliver faciliteret af en af Danmarks bedste foredragsholdere indenfor området – Kristian Koch. Kristian coacher både rockbands, som eksempelvis Minds of 99, og ledere hos eksempelvis Arla Foods med at komme ud over “scenekanten”.

Mød underviserne

Marianne Weng

Marianne har 20 års erfaring med intern kommunikation og har både arbejdet som konsulent og på indersiden af flere større organisationer. Derudover har Marianne gennem hele sin karriere undervist i intern kommunikation, herunder i udvikling af strategi, leder- og digital kommunikation.

Marianne er også uddannet adfærdsdesigner og brænder for at skabe større sammenhæng mellem intern kommunikation og medarbejdernes reelle adfærd.  

Pris & Praktik

Kurset er et heldags kursus og prisen er 6500,- DKK og er inklusive forplejning under kursus, frokost m.m.

Kurset vil blive igangsat, så snart der nok interessetilkendegivelser. Du kan helt uforpligtende registrere din interesse ved at klikke på linket nedenfor. Vi vil så kontakte dig når vi er klar til at starte kurset op.

Vi satser på at starte kurset op i begyndelsen af 2023.

Scroll to Top
Next Level IC