Next Levels liste over IC eksperter du skal følge – og andet godt

Der findes mange virkelig dygtige eksperter i intern kommunikation rundt om i verden, som det helt klart er værd at følge. Nogle af dem kender vi bedre end andre her hos Next Level, og med tiden kommer vi til at invitere nogle af dem forbi, enten som gæste-skribenter, gæste-undervisere som gæster i podcasts eller lign, ligesom vi allerede har gjort med Seraina.

Her er en liste med alle dem vi er fan af, så I også har mulighed for at følge nogen af dem – hvis I ikke allerede gør det i forvejen.

16 internationale IC eksperter der er værd at følge

Advita Patel 

Advita brænder for inklusion og grundlagde CommsRebel fordi hun er overbevist om, at inkluderende intern kommunikation kan gøre en positiv forskel for hvordan folk har det, når de er på arbejde.

Aniisu K Verghese

Aniisu er leder af intern kommunikation hos Sabre i Polen. Han har igennem mange år været en særdeles aktiv blogger på LinkedIn og laver mange interviews, som han både deler i sine blogs og på sin Youtube kanal.

Ethan McCarthy

Ethan har sin egen konsulentvirksomhed, Integral i New York, med fokus på Intern kommunikation. Han er særdeles aktiv i mange forskellige fora hvor han deler sine idéer til hvordan den interne kommunikation bør udvikle sig.

Guy Britt, Ikea

Guy Britt er ansvarlig for medarbejderkommunikationen hos IKEA. Han deler flittigt om livet i IKEA og giver eksempler på nogle af de kommunikationsaktiviteter de har gang i. Han deltager ofte i events hvor han deler sine erfaringer indenfor faget. Så hvis du vil have inspiration til, hvordan man når ud til en masse kollegaer, som ikke lige sidder på kontoret, kan han være en god mand at følge.

Jenni Field

Jenni er en London baseret IC konsulent og står bag ”Redefining Communications”. Hun er forfatter til bogen Influential Internal Communications og har bl.a. et video nyhedsbrev på LinkedIn hvor hun deler interessant indhold.

Joss Mathieson

Joss var i en lang årrække ansvarlig for intern kommunikation hos GSK (GlaxoSmithKline) inden han grundlagde sit eget konsulentfirma, ChangeOasis. Joss er meget engageret i de udfordringer intern kommunikation står overfor og blogger jævnligt for Poppulo og deltager jævnligt i events, hvor han deler ud af sin erfaring og sine tanker.

Liam FitzPatrick 

Liam er sammen med Sue Dewhurst forfatter til bogen ”Successful Employee Communications”, en grundbog indenfor intern kommunikation. Liam har erfaring med forandringskommunikation, PR og intern kommunikation, både som in house rådgiver og fra store konsulenthuse. Liam deler ofte interessante tanker eller links til godt indhold på LinkedIn.

 

Lise Michaud

Lise grundlagde for snart 9 år siden den canadiske nonprofit organisation ICKollectif. Hun står for udgivelsen af en masse indsigtsfulde rapporter om intern kommunikation. Hver rapport har et tema – som eksempelvis måling af intern kommunikation, grænsefladerne mellem intern og ekstern kommunikation, eller hvordan “next level” ser ud for intern kommunikation. Rigtig mange professionelle inden for faget – inkl. Jonas fra Next Level IC – har gennem året bidraget til rapporterne.

 

Mark Ragan

Mark er grundlægger af Ragan communications som fokuserer på blandt andet intern kommunikation. Han deler en del gode podcasts og rapporter om trends og tendenser indenfor intern kommunikation.

 

Mike Klein

Hvem kender ikke Mike, fristes man til at spørge? Mike har været en utrættelig bidragyder til intern kommunikation i rigtig mange år. Han har skabt #weleadcomms som er et community der fokuserer på intern kommunikation. Mike er amerikaner men bor på Island – og har arbejdet en årrække i Danmark. Hans karriere startede dog et helt andet sted, nemlig som politisk konsulent i USA med fokus på politiske kampagner.

Priya Bates

Priya er en meget erfaren canadisk ekspert i intern og forandringskommunikation. Hun er grundlægger af Inner Strength Communication og bliver ofte brugt som oplægsholder. For nylig deltog Jonas fra Next Level IC i et seminar sammen med Priya og Mike Klein med titlen “Business Impact or Employee Engagement – It’s time to choose. Du kan se webinaret her.

Seraina Silja Hürlimann

Seraina er ekspert i digitale og sociale medier og producent af podcasten “The Idealist“, hvilket fik hende til at udforske podcasts potentiale som kanal internt i organisationer. Efter at have interviewet mange af verdens største brands besluttede hun at lancere firmaet “Pager“, der hjælper virksomheder med at producere og distribuere interne podcasts.

 

Shaun Randol

Shaun har arbejdet med intern kommunikation hele sin karriere, blandt andet hos Bloomberg og Blackrock i New York. Han har igennem mange år udgivet sit eget nyhedsbrev, Mister Editorial, på Substack. Du kan abonnere på det gratis, men hvis du vil have fuldt udbytte koster det – til gengæld får du adgang til en masse gode inspirerende artikler og værktøjer.

 

Shel Holtz

Shel Holtz har i mange år været selvstændig konsulent med fokus på intern kommunikation. Her har han været meget aktiv i at holde foredrag og udvikle tankerne omkring intern kommunikation og den digitale arbejdsplads. Han har blandt andet udgivet bogen “Corporate Conversations” og deler stadig mange gode tanker og oplevelser på LinkedIn.

 

Sue Dewhurst

Sue er sammen med Liam Fitzpatrick forfatter til bogen ”Successful Employee Communications”, en grundbog indenfor intern kommunikation. Sue arbejdede med intern kommunikation i mere end 20 år som både konsulent og in house rådgiver, før hun specialiserede sig i træning. Hun har trænet tusindevis af ledere og kommunikatører og hendes modeller bruges i et utal af organisationer i hele verden.

 

Vija Valentukonyte-Urbanaviciene

Vija er kommunikationsrådgiver fra Litauen og har udgivet en bog om intern kommunikation med en masse interessante cases fra forskellige virksomheder – desværre er den skrevet på Litauisk. Men hun er nu i gang med at lave research til en engelsk bog. Vija er en meget aktiv deltager i arrangementer på den internationale scene om intern kommunikation.

IC grupper på LinkedIn

På LinkedIn findes der, som I sikkert allerede ved, også en række ret store og rimelig velfungerede IC grupper. Heri deler IC professionelle alt fra jobopslag, dilemmaer, spørgsmål om leverandører, eksempler på løsninger til konkrete opgaver og meget mere. De kæver medlemskab, men man bliver hurtigt godkendt.

Her er blot nogle af grupperne:

Employee Communications, Engagement, and Experience

Internal Communications Best Practices

IoIC – The Institute of Internal Communication

Corporate Communications

 

Virksomhedsblogs eller organisationer

Udover personer og grupper, er der også en række virksomheder eller organisationer som det kan være spændende at følge. Nøgle af dem har vi nævnt, men her kommer de lige i en samlet liste.

 

IC Kollectif – Canadisk nonprofit organisation grundlagt af Lise Michaud.

IoIC, Institute of Internal Communication – Britisk organisation med 70 år på bagen der udelukkende fokuserer på intern kommunikation.

Poppulo – Ud over deres omnichannel løsning har de også fagligt indhold i form af både artikler og webinarer

Staffbase – Staffbase har også en omnichannel løsning, men deler også en masse viden i deres ’Resources’ område.

Sparrowconnected – tilbyder ligeledes en omnichannel løsning, men er også meget flittige med at skrive interessante blogs og holde gode webinarer uden for meget salgsfokus. Her finder du også en del blogs fra Mike Klein, da han blandt andet skriver for Sparrowconnected.

Husk også at følge disse #Hashtags

Hvis du gerne vil være sikker på at få relevant IC stuff i dit feed, så husk også følge disse #hashtags:

#NextLevelIC Selvfølgelig😉

#Internkommunikation

#InternalComms

#InternalCommunication

#EmployeeEngagement

#Employeeexperience

#IC

#weleadcomms

#employeecommunication

 

Vi håber du er blevet inspireret og har fået lyst til at fylde dit feed med en masse IC indhold.

Husk også at tilmelde dig vores nyhedsbrev (lige hernede👇🏻), så får du besked når vi får besøg enten fysisk eller her på bloggen af en af de kloge hoveder fra det store udland.

Scroll to Top
Next Level IC