Målgrupper i den interne kommunikation – back to basics

Det føles efterhånden som 100 år siden jeg læste kommunikation på RUC, så jeg kan ikke længere huske om målgruppeforståelse står på side et eller to i lærebogen. Men det er i hvert fald ikke en eller anden obskur teori, på side 489. ALLE der arbejder med kommunikation, hvor vigtigt det er at kende sin målgruppe.

Jo flere detaljer vi har om målgruppen og jo bedre vi forstår hvordan de tænker, jo bedre bliver vores kommunikation.

 De grundlæggende spørgsmål du burde kunne svare på

I den interne kommunikation burde vi derfor kende svarene både de fleste af disse spørgsmål, for at kunne give organisationen en god rådgivning:

 

  • Hvor mange medarbejdere er der i jeres organisation?

  • Hvor mange medarbejdere er ansat på de forskellige sites?

  •  Hvor lang tid er folk ansat i gennemsnit?

  •  Hvor mange af medarbejderne arbejder foran en computer?

  •  Hvor mange medarbejdere ville anbefale jeres organisation som arbejdsplads?

  • Hvor mange medarbejdere ville anbefale jeres produkter og/eller services?

  •  Hvor mange medarbejdere er positive overfor virksomhedens retning?

  •  Hvilke emner er i fokus blandt medarbejderne lige nu? 

  • Har medarbejderne tillid til ledelsen?

 

Hvis du kunne svare på dem alle, så har du dit på det tørre, men hvis det mere var et tjoo…sådan cirka…på en måde…ikke helt…så skal du nok i gang med at lave lidt research. Og du er nok ikke alene.

Forståelse af målgrupper er ikke altid lige højt prioriteret i det daglige – der er altid noget der er mere vigtigt. I hverdagens hektiske travlhed ender vi med at antage at vi har en ’god nok’ forståelse af dem vi kommunikerer til. Og det er altså på trods af at vi godt ved at målgruppeforståelse står på side et i lærebogen.

 

Tænk hvis mekanikeren, eller lægen gjorde det samme?

 

Hvis du har arbejdet i flere forskellige organisationer, så har du sikkert også oplevet at kulturen, omgangstonen, måden man arbejder på osv., kan være meget forskellig.

Det er ovenikøbet ofte tilfældet i forskellige afdelinger indenfor den samme organisation. Så det med at antage kan vise sig at være meget utilstrækkeligt, og alt det indhold vi producerer på baggrund af vores antagelser fænger måske ikke, netop fordi vi slet ikke har forstået den kontekst vores målgruppe befinder sig i. Og så er det hele jo skønne spildte kræfter.

 

Én ting er at have adgang til data – en anden er at omsætte dem til indsigter man kan handle på

Heldigvis har vi som interne kommunikatører i dag adgang til masser af data  som kan hjælpe os med at løfte den interne kommunikation til et nyt niveau.

De fleste organisationer herhjemme bruger Microsoft til samarbejde, og medarbejdernes brug af de mange forskellige samarbejdsværktøjer; SharePoint, Teams, Yammer, osv. giver en masse data som vi kan læse en masse af.

 

Udfordringen kan dog være vores evner til at finde og dissekere disse data.

 

I de fleste større organisationer sidder der i dag business intelligence eksperter, og i marketing sidder der som regel også nogen der er ret ferme til at se på tal, grave i statistikker og som forstår at segmentere målgrupper på Facebook, LinkedIn og Instagram.

 

Men i intern kommunikation nøjes vi ofte med at trække en rapport der viser hvor mange i Nordamerika der har klikket på hvilke nyheder på intranettet. Det giver os bare ikke en særlig dyb målgruppeforståelse.

 Vi er derfor nødt til at prioritere at bruge tid på at lære vores målgruppe at kende. Og insistere på at det er både nødvendigt og tiden værd hvis vores arbejde skal betale sig.

 

Vi skal både bruge meget mere tid på rent faktisk at tale med dem. Vi skal ud af elfenbenstårnet og tale med  kollegaer i forskellige dele af organisationen.

 

Vi skal også tilegne os nogle nye kompetencer og blive lidt digitalt hjemmevante.

Vores kollegaer efterlader dagligt en guldgrube af digitale spor, der hvis vi oparbejder kompetencerne til at analysere data kan give os en masse viden der er yderst værdifuld i forhold til vores indholdsplanlægning. 

Scroll to Top