16 internationale eksperter i intern kommunikation, som du skal følge
Der findes mange virkelig dygtige eksperter i intern kommunikation rundt om i verden, som det helt klart er værd at følge. Nogle af dem kender vi bedre end andre her hos Next Level, og med tiden kommer vi til at invitere nogle af dem forbi, enten som gæste-skribenter, gæste-undervisere som gæster i podcasts eller lign, ligesom vi allerede har gjort med Seraina.
Her er en liste med alle dem vi er fan af, så I også har mulighed for at følge nogen af dem – hvis I ikke allerede gør det i forvejen.
16 internationale IC eksperter der er værd at følge
Advita brænder for inklusion og grundlagde CommsRebel fordi hun er overbevist om, at inkluderende intern kommunikation kan gøre en positiv forskel for hvordan folk har det, når de er på arbejde.
Aniisu er leder af intern kommunikation hos Sabre i Polen. Han har igennem mange år været en særdeles aktiv blogger på LinkedIn og laver mange interviews, som han både deler i sine blogs og på sin Youtube kanal.
Ethan har sin egen konsulentvirksomhed, Integral i New York, med fokus på Intern kommunikation. Han er særdeles aktiv i mange forskellige fora hvor han deler sine idéer til hvordan den interne kommunikation bør udvikle sig.
Frank Wolf er medstifter og Chief Strategy Officer hos Staffbase, en førende platform for medarbejderkommunikation. Han er forfatter til bogen "The Narrative Age", der udforsker, hvordan ledere kan anvende narrativer til at fremme organisatorisk forandring.
Howard har i 2024 været medforfatter på bogen "Leading the Listening Organisation". Bogen italesætter noget, som vi i intern kommunikation ikke er gode nok til - nemlig at lytte til hvad der foregår i organisationen, for derved at kunne udvilke mere relevante budskaber, men også blive bedre rådgiver for ledelsen. Howard har mange års praktisk erfaring indenfor intern kommunikation og driver nu et konsulentbureau i London, kaldet "True".
Jenni er en London baseret IC konsulent og står bag ”Redefining Communications”. Hun er forfatter til bogen Influential Internal Communications og har bl.a. et video nyhedsbrev på LinkedIn hvor hun deler interessant indhold.
Joss var i en lang årrække ansvarlig for intern kommunikation hos GSK (GlaxoSmithKline) inden han grundlagde sit eget konsulentfirma, ChangeOasis. Joss er meget engageret i de udfordringer intern kommunikation står overfor og blogger jævnligt for Poppulo og deltager jævnligt i events, hvor han deler ud af sin erfaring og sine tanker.
Joanna kommer fra Dublin i Irland og har varetaget en lang række stillinger i intern kommunikation, herunder flere roller som chef for intern kommunikation. Siden hun gik selvstændigt i 2023, er hun blevet en markant stemme indenfor intern kommunikationsbranchen. Hun udgav bogen "Innovative Internal Communication" i 2023, hvor jeg bl.a. også er citeret. Hvis du er på LinkedIn, er du sikkert allerede faldet over noget af hendes indhold!
Liam er sammen med Sue Dewhurst forfatter til bogen ”Successful Employee Communications”, en grundbog indenfor intern kommunikation. Liam har erfaring med forandringskommunikation, PR og intern kommunikation, både som in house rådgiver og fra store konsulenthuse. Liam deler ofte interessante tanker eller links til godt indhold på LinkedIn.
Lise grundlagde for snart 9 år siden den canadiske nonprofit organisation ICKollectif. Hun står for udgivelsen af en masse indsigtsfulde rapporter om intern kommunikation. Hver rapport har et tema – som eksempelvis måling af intern kommunikation, grænsefladerne mellem intern og ekstern kommunikation, eller hvordan “next level” ser ud for intern kommunikation. Rigtig mange professionelle inden for faget – inkl. Jonas fra Next Level IC – har gennem året bidraget til rapporterne.
Hvem kender ikke Mike, fristes man til at spørge? Mike har været en utrættelig bidragyder til intern kommunikation i rigtig mange år. Han har skabt #weleadcomms som er et community der fokuserer på intern kommunikation. Mike er amerikaner men bor på Island – og har arbejdet en årrække i Danmark. Hans karriere startede dog et helt andet sted, nemlig som politisk konsulent i USA med fokus på politiske kampagner.
Priya er en meget erfaren canadisk ekspert i intern og forandringskommunikation. Hun er grundlægger af Inner Strength Communication og bliver ofte brugt som oplægsholder. For nylig deltog Jonas fra Next Level IC i et seminar sammen med Priya og Mike Klein med titlen “Business Impact or Employee Engagement – It’s time to choose. Du kan se webinaret her.
Shaun har arbejdet med intern kommunikation hele sin karriere, blandt andet hos Bloomberg og Blackrock i New York. Han har igennem mange år udgivet sit eget nyhedsbrev, Mister Editorial, på Substack. Du kan abonnere på det gratis, men hvis du vil have fuldt udbytte koster det – til gengæld får du adgang til en masse gode inspirerende artikler og værktøjer.
Shel Holtz har i mange år været selvstændig konsulent med fokus på intern kommunikation. Her har han været meget aktiv i at holde foredrag og udvikle tankerne omkring intern kommunikation og den digitale arbejdsplads. Han har blandt andet udgivet bogen “Corporate Conversations” og deler stadig mange gode tanker og oplevelser på LinkedIn.
Sue er sammen med Liam Fitzpatrick forfatter til bogen ”Successful Employee Communications”, en grundbog indenfor intern kommunikation. Sue arbejdede med intern kommunikation i mere end 20 år som både konsulent og in house rådgiver, før hun specialiserede sig i træning. Hun har trænet tusindevis af ledere og kommunikatører og hendes modeller bruges i et utal af organisationer i hele verden.
IC grupper på LinkedIn
På LinkedIn findes der, som I sikkert allerede ved, også en række ret store og rimelig velfungerede IC grupper. Heri deler IC professionelle alt fra jobopslag, dilemmaer, spørgsmål om leverandører, eksempler på løsninger til konkrete opgaver og meget mere. De kæver medlemskab, men man bliver hurtigt godkendt.
Her er blot nogle af grupperne:
Employee Communications, Engagement, and Experience
Internal Communications Best Practices
IoIC – The Institute of Internal Communication
Virksomhedsblogs eller organisationer
Udover personer og grupper, er der også en række virksomheder eller organisationer som det kan være spændende at følge. Nøgle af dem har vi nævnt, men her kommer de lige i en samlet liste.
IC Kollectif – Canadisk nonprofit organisation grundlagt af Lise Michaud.
IoIC, Institute of Internal Communication – Britisk organisation med 70 år på bagen der udelukkende fokuserer på intern kommunikation.
Poppulo – Ud over deres omnichannel løsning har de også fagligt indhold i form af både artikler og webinarer
Staffbase – Staffbase har også en omnichannel løsning, men deler også en masse viden i deres ’Resources’ område.
Sparrowconnected – tilbyder ligeledes en omnichannel løsning, men er også meget flittige med at skrive interessante blogs og holde gode webinarer uden for meget salgsfokus. Her finder du også en del blogs fra Mike Klein, da han blandt andet skriver for Sparrowconnected.
Husk også at følge disse #Hashtags
Hvis du gerne vil være sikker på at få relevant IC stuff i dit feed, så husk også følge disse #hashtags:
#NextLevelIC Selvfølgelig😉
#Internkommunikation
#InternalComms
#InternalCommunication
#EmployeeEngagement
#Employeeexperience
#IC
#weleadcomms
#employeecommunication
Vi håber du er blevet inspireret og har fået lyst til at fylde dit feed med en masse IC indhold.
Husk også at tilmelde dig vores nyhedsbrev (lige hernede👇🏻), så får du besked når vi får besøg enten fysisk eller her på bloggen af en af de kloge hoveder fra det store udland.